Begravelseshjælp
Hvad er begravelseshjælp?
Begravelseshjælp er et tilskud fra det offentlige, som udbetales til hjælp med betaling af omkostninger i forbindelse med en begravelse eller bisættelse. Størrelsen på tilskudet variere alt efter hvor stor en formue den afdøde efterlader sig. Det er altså ikke alle som er berettiget til begravelseshjælp.
Det er oftest bedemanden som tager sig af ansøgningen om begravelseshjælp. Men ønsker du selv at søge, kan du få udleveret et ansøgningsskema af bedemanden eller på kommunen. Ansøgningsskemaet udfyldes og sendes til afdødes bopælskommune, da det er dem som udbetaler begravelseshjælp.
Hvor meget kan man få i begravelseshjælp?
Der findes 2 former for begravelseshjælp.
- Begravelseshjælp, der udbetales uafhængigt af afdødes og eventuel ægtefælles formue.
- Begravelseshjælp, der udbetales beregnet på afdødes og eventuel ægtefælles formue.
1. Begravelseshjælp, der udbetales uafhængigt af afdødes og eventuel ægtefælles formue:
Begravelseshjælp efter børn og unge under 18 år, udgår 8.300 kr. pr. 1. januar 2012.
For personer født før d. 1. april 1957, udgør beløbet minimum 1.050 kr.
2. Begravelseshjælp, der udbetales beregnet på afdødes og eventuel ægtefælles formue:
Begravelseshjælpen efter personer over 18 år kan maksimalt udgøre 9.900 kr. pr. 1. januar 2012. Dette beløb nedsættes med det beløb, formuen overstiger visse grænser:
Hvis afdøde efterlader ægtefælle (eller registreret partner) eller børn under 18 år, er formuegrænsen
pr. 1. januar 2012 - 33.150 kr.
Der udbetales ingen begravelseshjælp, hvis formuen overstiger: 43.100 kr. (bortset fra de 1.050 kr., der altid udbetales efter personer, der er født før 1. april 1957).
Hvis afdøde hverken efterlader ægtefælle (eller registreret partner) eller børn under 18 år, er formuegrænsen pr. 1. januar 2012 - 16.600 kr.
Der udbetales ingen begravelseshjælp, hvis formuen overstiger 26.500 kr. (bortset fra de 1.050 kr., der altid udbetales efter personer, der er født før 1. april 1957).
Beregning af formue:
Det er kommunen som udregner afdødes formue og i den forbindelse fastsætter størrelsen af begravelseshjælpen.
Kommunen udregner størrelsen udfra samme oplysninger som skifteretten skal have. Formuen omfatter også formuerettigheder som engangsudbetalinger, der udbetales til boet eller den efterlevende ægtefælle i anledning af dødsfaldet fra f.eks. ATP, forsikringer og pensionsordninger. Engangsudbetalinger indgår i beregningen efter fradrag af eventuel skat.
Yderligere information
Har du brug for yderligere information, kan du kontakte bedemanden eller din kommune, som brude kunne svare på dine spørgsmål.